Hvorfor handler danskerne lige præcis i den webshop?

Hvis du har en webshop, kunne det være rart at vide, hvorfor kunderne handler lige præcis hos dig eller hos konkurrenten. Du kan naturligvis have forskellige spørgeskemaer osv., men det kan du ikke gøre hos konkurrenterne. Hvad er det, der afgør, hvor kunderne handler online? DI Handel har spurgt forbrugerne, hvorfor de handlede lige præcis i den webshop – forudsat at de kan huske det. 

Price is king

Hos Contenti plejer vi at sige, at content is (still) king, hvilket undersøgelsen da også viser, hvis vi breder contentbegrebet lidt ud. Men hvis vi skal være helt ærlige, er prisen vigtigst. Prisen er klart den vigtigste årsag til, at kunderne køber i den pågældende webshop. 38 % angiver prisen som værende den vigtigste årsag til, at de handlede i den pågældende webshop. Og når vi siger pris, antager vi, at der menes den laveste pris. Er du dyrere end dine konkurrenter, skal du ikke regne med at få salget. 

Årsager til at handle online

Bliv eneforhandler

Der er dog en måde, hvorpå du kan gøre prisen ligegyldig. Det er, hvis du er den eneste, der sælger varen. 19 % siger, at de handlede i webshoppen, fordi varen kun kunne fås der. Det er naturligvis ikke altid muligt på en eller anden måde at blive eneforhandler, for der findes jo også udenlandske webshops. Der er dog en mulighed, der minder lidt om det. Hvis din webshop har varen på lager. 11 % siger, at årsagen til, at de handlede i webshoppen, var, at varen var på lager. At have varen på lager binder naturligvis penge i varelageret. Derfor skal du kende omsætningshastigheden og have de meste populære varer på lager. 

Returnering og levering

At kun 4 % handlede i den pågældende webshop, fordi der var gratis returnering og bare 2 %, fordi der var kortest leveringstid, kan godt undre. Måske har undersøgelsen fået fat på forbrugere, der har købt f.eks. fødevarer, parfume og creme (kaldet FMCG/Fast Moving Consumer Goods) eller varer forbrugerne ikke regner med, at de skal returnere (f.eks. serviceydelsen som rejser, streaming film), siden returnering og levering ikke har nogen større indflydelse. En årsag kan også være, at gratis returnering efterhånden er blevet standard og derfor betyder det ikke så meget længere. Eller også betyder det virkelig ikke noget forbrugerne, hvilket dog står i skærende kontrast til at tøj, sko osv. er populære på internettet. Men måske tænker forbrugerne ikke efterfølgende over, at det var vigtigt, men at de måske havde handlet et andet sted, hvis der ikke havde være gratis returnering og hurtig levering.

Troværdighed og ordenlighed

Det er dog ikke nok med lave priser og at have varer på lager. Det er stadig vigtigt at fremstå troværdig og have styr på indholdet, hvilket 9 % mener, var årsagen til, at de handlede lige præcis i den webshop. 

Se DI Handel og Epinions halvårlige analyse af danskerne e-handel.

Læse mere om e-commerce.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dansk onlinehandel har sat rekord atter engang. Selv en russisk invasion og en stigende rente har ikke kunnet stoppe folk

Betalingsapps er blevet danskernes foretrukne betalingsmetode online. Vi har tidligere skrevet om betalingsformer, men siden da er der sket et

Zalando er stadig den mest populære webshop i Danmark. I hvert fald hvis vi kigger på, hvor danskerne handler. Det

Inflationen har for længst vist sit grimme ansigt. Det er en kæmpe trussel for webshops og virksomheder generelt. En undersøgelse

Kun 11 % af danske virksomheder har onlinesalg til EU. Det viser en undersøgelse fra DI. DI medtager godt nok

Mange af os lever af vores onlinesalg. Men hvordan står det egentlig til med virksomhedernes onlinesalg i Danmark 2022? Det

Om os

Contenti er en content marketingbureau, der arbejder med content og indhold til webshops, nyhedsbreve og websites samt webstrategi.

Seneste posts

© Contenti

Tietgensgade 72, kld.
1704 København V.
Tlf.: 29 70 50 30
E-mail: hello@contenti.dk
CVR-nr.: 42096415

Vi bruger sporingscookies på vores hjemmeside for at forbedre vores marketingkampagner. Vi kan spore, hvordan du har tilgået vores hjemmeside, hvilke reklamer, du har klikket på, og hvilke sider du har besøgt.  Læs mere