Analyse af E-handel i Danmark 2021

Dansk onlinehandel har sat rekord i første halvår af 2021. Ja, igen. Denne gang steg den med 26 % i forhold til året før. Og mon ikke den bliver ved med at sætte rekord mange år frem i tiden? Eller? En undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at hver tiende forbruger forventer at skrue ned for onlineforbruget. I 2021 har 48 % handlet mere end året før, mens 10 %, som omtalt, forventer at handle mindre online. Heldigvis forventer 19 % at shoppe mere online. Det bliver spændende at se, hvad der kommer til at ske. Stigningen 26 % bliver nok svær at overgå.

I første halvår af 2021 købte vi for 93,8 mia. kr. online. Vi lærte for alvor at handle i webshops under pandemien, og det har vi i store træk tænkt os at fortsætte med. Lad os håbe de fortsætter på trods af, nogle åbenbart forventer at skære ned på onlinehandlen.

Tøj og sko topper stadig listen

Den største andel af vores forbrug online går til tøj og sko, bolig og have, elektronik og hvidevarer, computer og smartphones samt ret overraskende rejser. Dagligvarer, personlig pleje og take away kommer lige efter.

Andel af forbrug onlinehandel

Udenlandshandlen falder (lidt)

Næsten en fjerdedel af danskernes e-handel går til udenlandske butikker, men andelen falder. Det er måske ikke meget, men et 2 % fald indikerer forhåbentlig begyndelsen på en trend. Det må vi vente med at se, men opløftende er det da, selv om et fald på 2 % ikke lyder af meget. 

De mest populære netbutikker

Selv om andelen af onlinehandlen, der går til udenlandske webshops, er faldet, er det stadig en udenlandsk webbutik, der er den mest benyttede onlinebutik. Temmelig suverænt endda. Der er naturligvis Zalando, der ligger i top. Den er over dobbelt så populær som nummer to, som er Matas. Læs også vores e-handelsstatistik om udenlandske webshops bl.a. Zalando.

20 mest populære webshops

Mobilen dominerer

Når vi handler på internettet, researcher vi på mobilen. I 6 ud af 10 tilfælde researcher vi på mobilen. Det er ikke ensbetydende med, at vi også køber varen på mobilen. Når vi klikker på køb-knappen, skifter kunderne ofte til computeren. Mobiltelefonen er dog stadig et mulehår foran computeren, når det kommer til at købe varer. 51 % af onlinehandlen sker på mobiltelefonen. Du skal derfor have styr på, at dine produkter står knivskarpt på både mobil og desktop. Og at dit købs- og betalingsflow spiller på både mobiltelefonen og computeren. Læs mere om, hvilke devices kunderne bruger til research og betaling i dette indlæg.

Sikker føring til Google

Google sidder stadig solidt på tronen. Google er stadig danskerne foretrukne shoppingpartner, når danskerne skal finde en webshop at handle i. De sociale medier har også fået greb i danskerne. Dog er 70 % af internethandlen genkøb, hvor det er oplagt at benytte samme webshop, hvis du altså har fat i kunderne gennem annoncering, SoMe og nyhedsbrevet.

Bekvemmelighed, pris og udvalg

Årsagerne til, at vi handler online, er bekvemmelighed, pris og udvalg. Kan vi som e-handlere dække de behov og ønsker, står vi godt rustet. Det skal dog siges, at i undersøgelsen angav 2 ud af 3 forbrugere coronarelaterede årsager til, at de handlede online. Spørgsmålet er, om de går offline, når de skal handle næste gang, eller de fortsætter med at handle online?

Se Dansk Erhvervs egen artikel om analysen (hvis du vil se selve analysen, kræver det, at du melder dig ind).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Om os

Contenti er en content marketingbureau, der arbejder med content og indhold til webshops, nyhedsbreve og websites samt webstrategi.

Seneste posts

© Contenti

Tietgensgade 72, kld.
1704 København V.
Tlf.: 29 70 50 30
E-mail: hello@contenti.dk
CVR-nr.: 42096415

Vi bruger sporingscookies på vores hjemmeside for at forbedre vores marketingkampagner. Vi kan spore, hvordan du har tilgået vores hjemmeside, hvilke reklamer, du har klikket på, og hvilke sider du har besøgt.  Læs mere